Fredericia = Musical-By!

Jeg tillader mig hermed - også her - at give udtryk for det som ligger mig allermest på sinde i forbindelse med projektet FredericiaC. For mig er det nemlig - kulturelt - EKSTREMT vigtigt at både holdene og beslutningstagerne gør sig HELT klart, hvad det er for en enestående mulighed vi har med FredericiaC og kulturen i Fredericia.
Vi har gennem godt og vel det sidste årti opbygget en ekspertise og et stærkt renommé inden for musicalområdet. I særdeleshed internationalt.
Det Danske Musicalakademi som landets nationale musicaluddannelse. En uddannelse i særklasse, som i dag primært er drevet med midler fra Kulturministeriet og som er stor-leverandør til den danske musicalscene, såvel som den udenlandske.
Musicalrugekassen UTERUS, der har modtaget status som (udpeget) Nationalt Opdrag af Kulturministeriet, og --- har opnået --- 5-stjernede anmeldelser på verdens største kulturfestival i Edinburg.
Fredericia Teater, der senest har modtaget en Reumert for årets musical, har en enestående, nordeuropæisk profil som musicalteater, som udelukkende præsenterer nye musicals.
Ikke at satse markant på dette område som kulturdynamo i det kommende FredericiaC vil være et kulturelt selvmål af helt ufattelige dimensioner! Det er så oplagt, at det må betegnes som en kæmpe gave for et så fantastisk byudviklingsprojekt som dette.
Vi kan i Fredericia - reelt - blive et af de få steder, man kigger hen - internationalt -, når der skal skabes og udvikles nye forestillinger. Som så får et videre liv på Broadway, West End, Hamburg, Berlin, København og resten af verden. Det er ikke et luftkastel, vi er meget tæt på. Men det kræver, at vi satser på det. Vil det! Vi har den viden, som skal til. Det omdømme der kræves. Vi mangler blot den store affyringsrampe:
Et hus som integrerer alle 3 ovennævnte institutioner og som udvikler og viser forestillinger på internationalt niveau. Et hus som både rummer uddannelsesinstitutionen, teatret og vækstcenteret. Som er tilgængeligt for borgere og besøgende, og som har både små og store scener samt restaurationer. Et hus som summer af liv og som altid giver den besøgende mulighed for et indblik i scenekunstens verden. Hvad enten det er som publikummer eller som besøgende i huset i al almindelighed.
To afgangsstuderende arkitekter, Mette Michlenborg og Tina Korsgaard, brugte årene 2005 - 2007 på at afdække behov og på at tegne et sådant hus. Jeg har alle tegningerne og illustrationerne, og har siddet i mange timelange møder med dem for at sikre at den viden, som var til rådighed for deres projekt, var både korrekt og fyldestgørende for et hus med den funktion. Jeg har vedhæftet nogle illustrationer/fotos til dette indlæg til inspiration - og stiller selvsagt hele materialet til rådighed for alle interesserede.
Christian Have (HAVE Kommunikation og adjungeret professor ved både Ålborg Universitet og Copenhagen Business School) har - i forbindelse med sin indtræden som bestyrelsesmedlem i Fredericia Teaters bestyrelse, foretaget en analyse for om et sådant projekt overhovedet er realisérbart, og om der findes et publikumsgrundlag for et sådant hus. Hans konklusion var klokkeklar: Hvis vi placerer overlæggeren højt nok og er præcise i forhold til huset specialisering og profil, vil det i dén grad være et anbefalelsesværdigt projekt at forfølge! Der er både plads og behov. Det vil medvirke til at definere byen både udad og indad til, og i den grad kunne sætte Fredericia på verdenskortet.
Det helt unikke ved denne situation er, at vi allerede har det, som skal puttes ind i huset, i byen i dag. Vi skal - så at sige - ikke købe cirkus til byen, men kan gennem udvikling, af det vi allerede har, sætte os endnu tungere på dette område og blive et internationalt, førende pejlingspunkt. Og gøre det med noget som kan bi-bringe stolthed og identitet, fordi det er "Made in Fredericia".
Jeg håber, at indlægget vækker nok interesse til at både udviklere og beslutningstagere har lyst til at inddrage undertegnede yderligere i den resterende del af projektet. Jeg står i hvert fald meget gerne til rådighed, og kan i den grad se mulighederne. Det er, uden nogen som helst tvivl, derfor jeg har valgt at bosætte mig i Fredericia, og gerne lægger mine kræfter og ekspertise her.

De bedste hilsner
Søren Møller
Rektor, Teaterdirektør & Centerleder
soren@musicalakademiet.dk
soren@fredericiateater.dk
+45 2627 8686

Det bedste sted at bo

Hold Vandkunstens forslag om front til vandet er genialt. Der opstår nye linier, og skabes et enestående miljø for mennesker der elsker vand.
Forslaget bør ændres så der kommer en naturlig forbindelse til Østerstrand (Som kan optimeres når olie udskibningen engang nedlægges.)
Forslaget skal kombineres med hold KCAP´s forslag om kanaler mellem bebyggelsen.
Under udviklingen af bydelen som bør starte med fronten til vandet bør området indrettes som hold SLA´s forslag

Jørgen Thyrsted Thomsen
Sybergsvej 28
7000 fredericia

Værner Fredericia om arven

Hej Søren
jeg får ikke mulighed for at oprette en kommentar til den oprindelige indlæg derfor et nyt

Jeg syntes vi er mange i Fredericia der begår store ting. Jeg er en af de Fredericianer der elsker min by. Jeg elsker musical og kan godt lide teater. Jeg forsøger at se alt jeres. Jeg har nyt Chess i London og Frederica. Jeg har set min første opera i Verona.
Du må med min støtte gerne etablere et nyt hus. Hvor de fantastiske aktiviteter du beskriver kan høre hjemme.
Jeg er syntes ikke om det oplæg jeres arkitekter studerende er kommet med. Fordi de ikke at respektere vores kulturarv. Kultuarv i form af byplan. Fredericia skal ikke kun være en værftby eller en musikalby. Men Frederica skal være en mangfoldig by. Alle individerne skal frem.
Du fejler når du skriver om byplan og de forskellige stilarter. Det er rigtigt Renæssance betyder genfødsel. Hvor man henter elementer fra antikken. Men pas på det gør man i mange andre stil arter.
Mit budskab var at hovedelementet i den barokke idealby er store pladser centrale pladser op til magtbygninger eller netop teatrer. Det barokke selvicenesættelse kunne eksempelvis være temaet om hvalen der svømmer til Vejle sulter og dør. Det ikke Frederica her svømmer levende hvaler forbi Fredericiac hver dag. Hvad siger Vejle og hvad siger Frederica?
Den teater bygning jeg vil støtte passer ind i en renæssance idealby. Mit råd til dig er hold dig til noder toner og funktioner. Beskriv de Funktioner i har bug for og lad nogen med forstad på byplan og arkitektur til passe et nyt hjem for jeres fine aktiviteter. Måske indpasset i en karre!
Sidst jeg er ikke sur over dine eller jeres visioner. Jeg er heller ikke professionel i arkitektur eller kultur. Så muligvis kan du eller en anden skyde mine agumenter. Men i kan ikke skyde den følelse jeg har. En følelse af at jeg ikke ønsker Kemiras silo tilbage på trekanten ud for gl havn jeg ønsker heller ikke en musical silo der fjerner udsynet til Strib Fyr og lillebælt med Lillebæltsbroen. Hvis du ser en bland publikum der vinker er det måske mig.
Vi skal være mangfoldige: Byen for alle alle for byen

Venlig hilsen
Tom Honoré

Indspil til byudvikling

Allerførst mange tak for en god og konstruktiv gennemgang af de 6 forslag som nu foreligger.
Som opfølgning på jeres gennemgang her i formiddag, så vil vi gerne knytte følgende kommentarer til projekterne.
1. Alt afhængig af hvilket forslag som vinder fremme så er det meget vigtigt at der i den videre proces er fokus på besejlingsforholdene både til Fredericia Havn, men især også til Shell terminalen, både mht. til og afgang af skibe.
2. De nuværende kaj 1-3, bruges fortsat i samarbejde med Fredericia C til liggekaj, både som ventekaj for skibe til Shell, men kan også bruges til eksempelvis Krydstogtaktiviteter, da både længde og vandybde er tilstrækkelig, derfor vil vi opfordre til at man i de videre forløb også fokucerer på brugen af kajerne til eksempelvis turisme.
3. Gl. havn bruges i dag både til kortere besøg af gæstesejlere, men også af havnen til hjælpefartøjer som eks. bugserbåde, vi vil opfordre til at man indtænker dette fortsat i de videre arbejder, det vil skabe liv i bassiner, og er en atraktion for besøgende i området.
4. ADP har for Fredericia Havn udviklet en Masterplan 2040, vi vil opfordre til at denne indgår i det videre planarbejde så der skabes en fornuftig kombination mellem erhvervshavn og den ududviklingsplan som FredericiC området skal undergår de kommende år, til gav for begge parter.
Vi ser frem til i ADP at medvirke til det videre arbejde omkring bydudviklingen i Fredericia til gavn for både erhverv og for bosætningen, og vil glæde os til de kommende møder som vi gerne vil deltage i.

Fredericia C konkurrence

Efter med stor interesse at have set konkurrencens seks forslag/modeller hermed min kommentar/forslag til prioriteter
- Projekt KCAP er det der kommer nærmest mine ønsker
Iøvrigt er mine vigtigste prioriteter som følger
- Tænk/planlæg Shellgrunden ind nu (shell bliver ikke her til evig tid).
- Forlæng byens lige gader til lillebælt for sikring af udsigt fra gaderne.
- Sikre forbindelse via grønne Veje/stier på vold og havnefront rundt.
- Udvidelse af gl.havn med kanaler til mindre lystbåde.
- Syrekajen udbygges til lystbåde/gæstesejlere med fleksible flydebroer som evt. kan indtages om vinteren.
- Musikscener inden/udendørs.
- Cafe/restaurenter med inden/udendørs servering direkte til vandet.

Mvh. Finn Th. Mortensen

Værner Fredericiac om arven?

Vil I bygge i respekt for volden, by gitteret, og bringe vandet ind i byen. Som det står i Visionen.

Hvorfor så indføre Barokke hovedtemaer. I en by med et typisk renæssance design.

Ved at lave en scene fra JB Nielsens plads, med havne bassin, og et nyt kæmpe teater. Så skabes det i barokken kaldte et Teatrum, Teatrum er en typisk selviscenesættelse.

Det er dårligt design og dårlig forståelse af er renæssance by. Hvor det er magen individer der sammen skaber en bemærkelsesværdig helhed.

Samtidig ødelægges mødet mellem by og natur. Naturen bør uhindret komme ind i gl. havn. Lad menneskerne møde naturen langt inde i byen.

Hold KCAP Skaber ro i gl. havn ved at indsnævre indsejlingen det er fint men husk plads til slæbebådene. De er så flotte og der er næsten altid mennesker ombord.
Hold KCAP har spændende perspektiver med kanaler. De koster dog mere end de 30 mil kr oplyst. Det tager nemlig plads og som de eneste er de oppe på 7 – 9 etager oven på en forhøjet grund. Det lukker byen af for vandet. Jeg kan ikke se forskel på siloer fra Kemira og det byggeri.
Jeg glæder mig over gitter strukturen bevares i alle forslag. Jeg nyder nu de enkle passager vi har, og når man kan gå gennem gård rum. ADEPT lukker alle gårdene. Det kan jeg ikke lide. Dog har de spændende omkring troskab mod renæssance strukturen og Østervolden .
Jeg vil gerne fremhæve Arup tanker omkring hvilke boligtyper der tiltrækker forskellige personer på forskellige tidspunkter i livet. Jeg kan godt lide ideerne omkring kartoffelrækker og flere af deres andre boligtyper. Det bør der lyttes til ligesom deres ideer omkring processor.
Vandkunsten har utrolig mange fine ting at fremhæve. jeg kan godt lide deres lidt nænsome tilpasning af design og flere boligtyper som ARUP. Men også deres tilslutning til Shell. Der er også en bro i forbindelse med gl havn og vandet på østervold stykket. Se eventuelt broen Rembla del mar ved Port Vell i Barcelona.
Jeg håber musikakademiet kan blive tilfreds med et teater tilpasset en renæssance by og de vil optræde mindre barokt.
Langs Port Vell i Barcelona er der lavet en promenade. Den er spændende men også sjov. Den skråner mod havnekajen. Ganske lidt. Måske for at forberede højere vandstande. Prøv at opleve det, det er vild fin effekt. Men i Barcelona kan de ikke levere udsyn til havet, som vi her kan med bæltet. Hvis ellers vi vil.
Sidst flere arkitekter sagde i onsdags at FredericiaC/realdania er skurken der kræver etagemeter. Så trekanten bebygges hvor vi midster strib fyr og lillebæltsbroen som ikoner. De sagde det er ønsket om tilbagebetaling. Der gør der bygges for meget. Det nok en ny industri, der igen ødelægger byen.
VH Tom

Vælg KCAPS hovedstruktur

Efter borgermødet onsdag den 27.april 2011:

Alle hold følger vigtige træk fra masterplanen fra 1650´erne: Byplanen og vistnok også de forholdsvis lave huse, som sikrer, at byen kan overskues, og at Lillebælt vil være i sigte fra de høje punkter på volden, f.eks. det ud for Dronningensgade. Men det er kun KCAP, som tager skridtet fuldt ud og foreslår kanaler.

Fredericianere i generationer, som har opdaget, at den oprindelige plan forudsatte kanaler, har ærgret sig over, at de aldrig blev gravet. Det kan man da gætte på, men det svarer fint til ytringer fra mange mennesker af i dag. Måske har fredericianerne så at sige en nedarvet drøm om kanaler!

Alle kan ikke bo ved Lillebælt, men er det ikke næsten lige så godt at bo ved en kanal! Og vi vil gerne se besøgende - og måske fremtidige borgere i den nye bydel - kanaler ser man ikke i mange byer i Danmark.

Den eneste betænkelighed er, at det kunne blive nødvendigt at kompensere pladsforbruget med højere huse end ønskeligt. Her er der noget at tage stilling til.

Ikke blot kanalerne gør, at loddet må falde på KCAP´s hovedstruktur - også det grønne bånd gennem byen og bakken mod Shell tæller. Vandkunstens forslag om ikke at afskærme mod Shell og at udstille militært isenkram på stedet, føler vi ikke er en god idé.

Når det er sagt, rumme alle hold fremragende ideer og synspunkter. Men i første omgang gælder det om at vælge hovedstrukturen. KCAP.

Ole Klottrup

Arkitektkonkurrencen

Hvorfor har man valgt at det skal tage 20-25 år at etablerer et nyt center i Fredericia C - hvorfor ikke 10-15 år?

Der mangler et fyrtårn - ingen af de 4 arkitektforslag har et særligt kendetegn/fyrtårn, som skal sætte Fredericia på landkortet - gøre det kendt. Der er mange gode forslag til en helt ny bydel, men der mangler ET STORT BYGNINGSVÆRK/INSTITUTION eller lignende, som fremhæver Fredericia, som gør byen kendt - borgmesteren fremhævede selv, at skabelsen af Fredericia C er nordeuropas største projekt - som forslagene er i dag, så er det blot en masse gode forslag (lig andre byer).

Mvh

Kanalbyen og Den Gyldne Banan

Der tales for tiden meget om rådne og om gyldne bananer. Det vestlige og sydlige Danmark er Den Rådne Banan, som er præget af befolknings-tilbagegang og stilstand. Man taler også om Udkants-Danmark. Den Gyldne Banan strækker sig fra København og på tværs af landet over Odense, Trekantområdet, nordpå over Horsens, År-hus og op til Ålborg. Det er her, det sker. F.eks. stiger befolkningstallet i København med 1.000 om måneden, og Horsens har siden januar 2007 fået 2.500 nye borgere.

Det vil sige - her i Fredericia står det hele temmelig stille for tiden. For os at se er vores bedste chance for at indtage en fuldgyldig og varig plads i bananen at få gang i Fredericia C. I første omgang skal vi have en overordnet, dristig plan, som de ikke kunne lave den selv i Horsens, som ellers har gevaldig vind i sejlene.

Fredericias enestående beliggenhed og vores historiske arv skal udnyttes til sidste blodsdråbe. De lige nord-sydgående gader, som føres igennem til Lillebælt, husene på max. 3- 4 etager og frem for alt kanalerne, som de blev foreslået af det vindende hold i den store konkurrence. Alt sammen elementer i Frederik den 3.´s masterplan.

Det er KCAP´s – det vindende holds overordnede plan - vi skal føre ud i livet, hvis Fredericia C for alvor skal kunne tiltrække de rette tilflyttere og virksom-heder. Og så kan vi passende kalde den nye bydel for Kanalbyen – Fredericia C siger ikke nogen uden for Fredericia noget som helst.

Kanalerne koster sikkert mange penge i investering, men de vil kunne betale sig. For her har vi noget af det, som virkelig skiller os ud. Vi kan frygte, at kanalerne bliver ofret af mangel på vovemod og vaklende tro på fremtiden for vores afgørende projekt. Det er begrænset, hvor mange der kan få udsigt til Lillebælt – men er det ikke næsten lige så godt at bo ved en kanal, og hvor kan man ellers det!

Nej, der skal satses på det unikke, det er ikke en discount-by, vi er ude efter. Vi skal gå ind for Fredericia C med brask og bram. Det indebærer, at vi skal skære forældede ideer væk. Den værste er parcelhus-kvarterer øst for Skærbæk. Man argumenterer bl.a. med, at de mange nye medarbejdere på DONG skal kunne bo i nærheden. Det er forkert set: De unge, veluddannede mennesker er bymennesker - de er til cafeer og rock i gaden. Det er den slags tilflyttere, vi har brug for, og Fredericia C er som skabt for dem.

Professor i geografi ved Københavns Universitet, Christian Wichmann Matthiessen, siger, at Trekantområdet udvikler sig mod urban sprawl. Det taler man om, når man bare udvider byens areal og lader den æde sig ind på landområderne i fraværet af en kvalificeret, overordnet planlægning.

Trekantområdet har ganske vist en overordnet plan, men den giver vi ikke meget for – især Vejle, Kolding og Fredericia er konkurrenter. Og hvis man tror, at man ved at slippe tøjlerne lidt kan tage indbyggere fra naboen, er fristelsen stor.

Vi har ikke ret meget plads i Fredericia Kommune. Vores kystområder er alt for flotte og tiltrækkende til at blive til trivielle parcelhuskvarterer, som man har magen til alle andre steder – det er allerede gået for vidt. Og den befolkningstilvækst, vi kan forvente, rækker slet ikke til at befolke de byområder, vi har udlagt i kommunepla-nen. Vi skal ikke skabe intern konkurrence – vi må satse!

Og – nu kommer Danmarks Naturfredningsforening for alvor på banen – parcelhuse tager meget plads i det åbne land. Og parcelhuskvarterer i Skærbæk og andre landsbyer giver alt for meget støjende, forurenende og CO2-spredende transport med privatbiler. For når befolkningen er spredt, bliver det svært at få tilfredsstillende, kollektiv trafik. Vi har hørt om, hvor ringe forbindelserne til og fra Skærbæk og andre ste-der allerede er.

Byfortætning er godt for miljøet. Man kan benytte en af de hyppige busafgange, man kan gå eller cykle. Vi satser nu stort på cyklismen her i kommunen. Men hvem orker i det daglige cykle fra Skærbæk og ind til byen – det var noget, man gjorde for 40 år siden!

Fredericia C er byfortætning. Og det er udnyttelse af de andre gamle industrigrunde og stadiongrunden også. Med dristige løsninger med boliger sammen med kulturelle islæt. Det er den vej, vi skal. Gerne med en arkitekturpolitik for at sikre kvaliteten – ikke for mange sidespring takket være vekslende konstellationer i byrådet! I øvrigt er byfortætning ikke blot godt for miljøet – det er også godt for kommu-nens økonomi!

Byudviklingen skal planlægges godt. Og det samme skal udnyttelsen af de åbne landskaber. Dem skal vi passe på – åbne horisonter og stilhed er efterspurgte kvaliteter i dag, og værdien vil stige i takt med, at urban sprawl spreder sig andre steder. Fredericia Byråd har med de fire landskabsparker lagt gode rammer for vores fremtidige fritidsliv. Nu skal vi arbejde med landskabsparkernes kvalitet, og så skal vi have de kanaler.

Læs mere om landskabsparkerne her http://dn.dk/Default.aspx?ID=5068 og her kan du se mere om Den Gyldne Banan og om den befolkningsvandring, der finder sted http://jp.dk/opinion/leder/article2500213.ece

08.08.11
Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Ole Klottrup, næstformand