Værner Fredericiac om arven?

Kære Tom Honoré

Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere på dit noget barokke indlæg ☺

Ordet renæssance betyder genfødsel, i dette tilfælde genfødslen og videreudviklingen af kulturarven fra antikken – den europæiske teatertraditions fødselsperiode - og renæssancen som sådan er én af de mest kulturelt indflydelsesrige, inspirerende, innovative og nyskabende historiske perioder overhovedet. Med masser af selvbevidsthed og selviscenesættelse. Og skabelsen af store bygningsværker. Tænk blot herhjemme på personligheder som Chr. 4 og Tycho Brahe. Bygninger som Rosenborg, Børsen, Rundetårn. Markante smukke store renæssance-bygninger. Eller Brunelleschi som stor-eksponent for den italienske renæssance-stil , med fantastiske bygningsværker som f.eks Duomo i Firenze.

Hvorfor et teater eller et stort bygningsværk i foreslået i forbindelse med Fredericia C så pludseligt skal have skyld at være en barok opfindelse, og hvorfor det i øvrigt i sig selv skulle være skidt, står jeg ganske enkelt uforstående overfor.

Vi har da i Fredericia, i den grad, brug for en kulturel dynamo. På arkitektonisk nydansk – en driver. Noget som kan fungere som både en motor og et omdrejningspunkt for byen, og som en attraktion for besøgende udefra. Både regionale, nationale og internationale.
Et sted som er skabt med udgangspunkt i det vi har og det vi kan. Noget som kan opbygge intern stolthed og vække ekstern beundring. Og her synes jeg faktisk ikke at de fire holds – i øvrigt gennemgående både flotte og gennemarbejde forslag – er vidtgående nok;
Det hjælper f.eks. ikke noget bare at flytte Det Danske Musicalakademi ned på området i nye lokaler. Det bliver vi ikke hverken mere eller mindre værd af i sig selv.
Men ved at samle scenekunstkræfterne i et nyt stor teaterhus med både akademi, vækstcenter, teater, restauranter og scener, får vi pludselig et ekstremt levende og vedkommende hus, hvor der både udvikles talenter og forestillinger og vises noget af det ypperste genren kan byde på. Et sted hvor man som borger – også uden for forestillingstidspunkterne – har mulighed for et direkte indkig i scenekunstens verden.
Og vi har det hele i forvejen. Fredericia Teater, Det Danske Musicalakademi og musicalvækstcenteret Uterus.

Sidstnævnte betyder i øvrigt livmoder. Vel ikke det værste udgangspunkt for en genfødsel? ☺

Vi skal selvfølgelig ikke bygge i hverken renæssance- eller barokstil, men i stedet skabe et moderne område som trækker på den unikke historie og smukke natur som Fredericia har. Hvis du kigger på Mette Michelborg og Tina D. Korsgards billedeksempler som er vedhæftet mit tidligere indlæg: http://dialog.fredericiac.dk/fredericia-musical-by
og et enklet til dette, - så vil du også kunne se hvordan den bygning i høj grad trækker på både den renæssanceagtige geometri og på byens konkrete historie. Så at sige endnu en bastion som i høj grad binder både området sammen med både det resterende voldanlæg og den eksisterende midtby, og som sigter mod at give kontakten til vandet tilbage til borgerne.

Hvis du med selviscenesættende mener: Ambitiøs, selvbevidst, realistisk drømmende, energisk, vidende, fornyende med blikket vendt både bagud og fremad. Stålsat i troen på at Fredericia har potentiale til at kunne blive fantastisk, og i langt højere grad levende og pulserende. En kreativ oase og et fornyet fri-sted. Ikke blot for børn der vokser op og folk der bliver ældre og gamle. Men med et enormt tilflytter- og attraktionspotentiale. Så er jeg helt skyldig. Og det er jeg ikke ked af! ☺

De bedste hilsner

Søren

Søren Møller
Rektor, teaterdirektør og centerleder